Stand Up Paddle er alt fra en rolig naturoplevelse til effektiv træning af hele din krop - Det ser måske stille og roligt ud, men det kan være alt andet end dét. Balancen på boardet er den vigtigste nøgleingrediens, der gør hyggeturen til idræt, og som aktiverer alle kroppens muskler. Stand Up Paddle, bare kaldet SUP, er en af verdens mest fremadstormende idrætter, og det er med god grund for det er rigtigt fedt og sjovt at "SUPpe" med andre.
Frederikssund Roklub råder i dag over 3 rigtige gode begynder boards fra producenten Starboard - Vi har modellen: Generation Lite Tech, 14'0" x 28" (L:426,7 x B:71,1 cm) der er god til en rorer på 50 - 110 kg.