Hvem er vi
Frederikssund Roklub er en mindre roklub beliggende ved Roskilde Fjord, på Kalvøen, ca. 1,5 km syd for Kronprins Frederiks bro. Vi dyrker mest motionsroning i både inriggere og kajakker. Vort daglige rofarvand ligger i området fra Dyrnæs mod Nord (midt mellem Frederiksværk og Frederikssund) og Jyllinge/ Trækfærgen ved Østskov mod syd (ved Eskildsø).
I maj måned afholder vi rokurser for nye roere, som ønsker at lære at ro i enten inriggerbåde eller kajakker. Kurserne afholdes over en weekend. For kajakroere er der yderligere instruktion 1 gang om ugen det meste af sommeren.
På inriggerkurset læres roteknik, de forskellige kommandoer, som bruges i den daglige roning, lidt om materiellet og hvordan det behandles, søkort og almindelige søfartsregler.
På kajakkurset læres den grundlæggende teknik, og der øves entring af kajakken i fjorden. Derudover gennemgås søkort og almindelige søfartsregler. På den efterfølgende instruktion trænes der yderligere teknik og redningsøvelser, og der skal aflægges løbende prøver i de forskellige discipliner.
Instruktionen foretages af vore egne uddannede instruktører hos henholdsvis Dansk Forening for Rosport og Dansk Kano og Kajakforbund. Klubben stiller materiel til rådighed.
Besøgsadresse: Kalvøvej 22, 3600 Frederikssund
Telefon Klubhus: +45 4738 3346
Post Adresse: Frederikssund Roklub
v/ Leo Nøhr
Stendyssevej 3, Gundsømagle
4000 Roskilde