Kære medlemmer af Frederikssund Roklub,
Et nyt år står for døren, og det er tid til at se tilbage på de mange gode stunder, vi har delt på vandet og i klubhuset. Vinteraktiviteterne er godt i gang, vi kan i roklub regi gå til svømning og yoga, vi kan dyrke eRoning i klubhuset på de 4 ergometre. Vi kan også anvende motionsrummet i Frederikssund Hallen, alt sammen uden at betale moms…..
Sammen har vi roet, støttet hinanden og skabt et fællesskab, der rækker langt ud over robådene og kajakkerne. Tak for jeres engagement, jeres hjælpsomhed og jeres altid gode humør – det er med til at gøre klubben til noget helt særligt.
2025 har budt på både udfordringer og ”sejre”, og vi kan være stolte af alt det, vi har opnået sammen. Nu ser vi frem mod et nyt år med friske muligheder, nye oplevelser og endnu flere timer på fjorden.
Vi ønsker jer alle et godt nytår med masser af motion og glæde, fællesskab, gode roture, vind i håret, smil på læben og stærke fælles minder.
Godt nytår til jer og jeres familier!
De bedste hilsener, bestyrelsen