På Kommunalbestyrelsens seneste møde d. 26. februar 2025 var MCF (Maritimt Center Frederikssund) atter til behandling. Denne gang handlede det om den del som drejer sig om havne anlægget, hvorledes sikres havnen i forbindelse med oversvømmelser, stormvejr og isvintre, samt de grønne områder omkring MCF (Maritimt Center Frederikssund). Der var fuld enighed i kommunalbestyrelsen om projektet og det sendes derfor i udbud i løbet, samtidigt udarbejdes der ligeledes lokalplan for området.
Behandling af lokalplanen, efterfulgt af et projektforslag der skal sendes i udbud i 4. kvartal 2025
Visionsprojektets 2 dele, helhedsplanen og idekataloget, vedhæftet nederst, blev enstemmigt vedtaget af byrådet
Roklubbens bestyrelse følger selvfølgelig udviklingen i projektet tæt og der vil derfor også fra nu af komme flere nyhedsbreve primært omhandlende MCF-projektet. Det er nu det begynder at blive til virkelighed, selvom 2 år kan føles som lang tid og god tid, men de 2 år går hurtigt.
I følgegruppen er det stadig Christian Møller Laustsen og jeg (Leo Nøhr) der repræsenterer roklubben.
Information kopieret fra Kommunalbestyrelsens seneste møde d. 26. februar 2025
Gennemførelse af Maritimt Center Frederikssund er opdelt i et basisprojekt og et visionsprojekt.
Basisprojektet består blandt andet af en hovedbygning med fælles foreningslokaler, faciliteter til fartøjer og grej, uddybning af dele af havnebassinet og nyt slæbested. Basisprojektet er finansieret gennem de afsatte anlægsmidler, 49,7 mio. kr., som fremgår af Frederikssund Kommunes budget for 2025-2028.
Visionsprojektet danner rammen for udvikling af hele lystbådehavnens område og skal finansieres via fondsstøtte og Frederikssund Lystbådehavn A.M.B.A.s egne investeringer. Indtil videre har Lokale og Anlægsfonden valgt at støtte det samlede visionsprojekt med en bevilling på 15 mio. kr. Arbejdet med at få yderligere fondsfinansiering til visionsprojektet er i gang.
Totalrådgiver er i gang med at udarbejde projektforslag for basisprojektet. Projektforslaget forventes klar til godkendelse i Byrådet i 2. halvår af 2025. Herefter skal hovedprojekt, myndighedsprojekt og udbudsmateriale udarbejdes, før byggeriet af basisprojektet kan gå i gang.
Den samlede visionsplan
For at sikre, at udførelse af basisprojektet sker på en måde, der harmonerer med visionsprojektet, har totalrådgiver udarbejdet en helhedsplan. I tillæg til helhedsplanen har rådgiver udarbejdet et inspirationskatalog. Den samlede visionsplan består derfor af to dele. Del 1 er en helhedsplan og del 2 et inspirationskatalog. Begge er vedlagt som bilag.
Den samlede visionsplan beskriver blandt andet områdets unikke historie, naturgrundlag og placering i forhold til bymiljøet som forudsætninger for den fremtidige udvikling af lystbådehavnen. Visionsplanen er udarbejdet på baggrund af de krav, der er opstillet i konkurrenceprogrammet, godkendt af Byrådet 1. marts 2023 (sag 31).
Del 1: Helhedsplanen
Helhedsplanen beskriver de rammer Frederikssund Lystbådehavn skal udvikles indenfor.
Særligt henledes til indholdet på følgende sider:
Helhedsplanen er beskrevet i bilag 1.
Del 2: Inspirationskataloget
Inspirationskataloget indeholder en uddybende beskrivelse af og inspiration til, hvordan det fuldt realiserede Maritime Center kan se ud. Det sker med præsentation af design, arkitektur og konkrete forslag til placering af elementer med langt højere detaljegrad end i helhedsplanen.
Inspirationskataloget vil kunne fungere som indholdsbeskrivelse i forbindelse med et kommende entrepriseudbud af visionsplanen.
Inspirationskataloget er beskrevet i bilag 2.
Inddragelse
En følgegruppe bestående af repræsentanter fra Frederikssund Lystbådehavn A.M.B.A., Frederikssund Sejlklub, Frederikssund Roklub, Frederikssund Ungdomsskole og Det Danske Spejderkorps Ege Division er løbende inddraget i arbejdet med helhedsplanen. Både følgegruppe og Lokale og Anlægsfonden har givet deres input til materialet.
Økonomi
Center for Økonomi bemærker, at de afsatte midler i sagen følger den vedtagne investeringsoversigt for budget 2025-2028.
Bilag
Referater fra Kultur og Fritid og kommunalbestyrelsens møder kan læses på hjemmesiden Frederikssund Kommune